Aalborg forbedrer den akutte modtagelse

På Akut- og Traumecenteret på Aalborg Sygehus har personalet fået et samlet overblik over patienten fra ulykkessted til hospitalsseng gennem Cetrea Emergency. I Aalborg har de fået implementeret CSCs Clinical Suite, hvor Cetrea Emergency indgår under navnet C-view. Systemet byder på en integration mellem de elektroniske ambulancejournaler, hospitalets EPJ-løsning og Cetrea Emergency.

Nu er det muligt for personalet at se vigtige data, om de indkommende patienter på deres elektroniske Cetrea Emergency-tavler. Her vises blandt andet ambulancepersonalet vurdering af patienten, samt blodtryk, puls, EKG, etc.

Overlæge på afdelingen, Jørn Møller, udtaler:

"Det er en gevinst i forhold til patientsikkerheden. Det giver et meget bedre forløb for patienten – om det ligefrem kan redde liv er måske store ord at bruge, men for kritisk syge patienter er tid og overblik en meget vigtige faktorer – og der er it-skærmene og sammenkoblingen mellem den elektroniske ambulancejournal og efterbehandlingen på sygehuset en stor forbedring."

Du kan læse mere på Aalborg Sygehus' hjemmeside.